Citroën ë-C5 Aircross VTR Sport

Citroën ë-C5 Aircross VTR Sport til en værdi af 328.490 kr.

Citroëns største, mest komfortable SUV – og nu din præmie
Nogle præmier er lidt mere behagelige at vinde end andre. Citroën ë-C5 Aircross er en af dem. Her får du en elektrisk familie-SUV med masser af plads, en rækkevidde på op til 520 km, gennemtænkt udstyr og den komfort, der er Citroëns varemærke.

Komfort, der bliver bemærket
Flere danske bilanmeldere har kaldt ë-C5 Aircross ”komfortkonge”. Og bag rattet er der god anledning til at forstå hvorfor. De indbydende Citroën Advanced Comfort Seats® og den behagelige affjedring gør køreturen til et rart afbræk i hverdagen – uanset om du er på vej til arbejde eller på weekend med familien.

God plads. Også til forkælelse.
Den rummelige kabine, med stilrent indtræk i ”Hype Grey” (gråt stof/Premium kunstlæder), giver familien plads til at finde sig til rette, mens VTR Sport-udstyret gør hverdagen lidt lettere. Fra det eljusterbare førersæde til den håndfri elektriske bagklap er der tænkt over detaljerne, så du kan nyde turen fra start til slut.

Citroën ë-C5 Aircross VTR Sport Frit farvevalg · VTR Sport
Elektrisk SUV

Citroën ë-C5 Aircross VTR Sport

Citroën ë-C5 Aircross VTR Sport med frit farvevalg – med alt i udstyr. En rummelig elektrisk SUV med fokus på komfort, teknologi og praktiske løsninger til både hverdag og længere ture.

Citroën Advanced Comfort Seats® Indbydende sæder med fokus på støtte og siddekomfort, så både korte og lange ture bliver en fornøjelse.
Eljusterbart førersæde Tilpas sædet med et tryk, og find en behagelig kørestilling, inden turen begynder.
Adaptiv fartpilot med Stop & Go Hjælper med at holde farten og afstanden til bilen foran – også når trafikken går i stå og sætter i gang igen.
Håndfri elektrisk bagklap Gør det nemt at komme til bagagerummet, når hænderne er fulde af indkøbsposer.
Aftageligt anhængertræk Kobles nemt til, når du skal trække trailer, campingvogn eller cykelholder – og af igen, når du ikke har brug for det.
13" HD Waterfall-touchskærm Samler bilens vigtigste funktioner på en stor skærm, der er let at overskue og placeret lige ved hånden.
Extended Head-Up Display Viser vigtige kørselsinformationer i dit synsfelt, så du lettere kan holde blikket på vejen.
360°-kamera Giver overblik omkring bilen og hjælper dig med at manøvrere på trange parkeringspladser.
Citroën Matrix LED Vision-forlygter Tilpasser lyset til trafikken, så du får godt udsyn med hensyn til andre trafikanter.

Praktisk info om Citroën ë-C5 Aircross VTR Sport

Bilen, der udloddes som præmie, er en Citroën ë-C5 Aircross VTR Sport med frit farvevalg, aftageligt anhængertræk og VTR Sport-udstyr.

Røde Kors udlodder udelukkende bilen som præmie og er ikke ansvarlig for udgifter forbundet med bilen. Som vinder må der påregnes udgifter til eksempelvis forsikring, ejerafgift, service, vedligeholdelse og opladning.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter og inkluderer ikke vinterhjul/dæk. Der må påregnes leveringstid på bilen.

Bilen kan være vist med ekstraudstyr.